Ankenævnets kompetence

Sags nrDato for kendelseResumé
23-60028.08.2023Klagerens økonomiske krav i klageskemaet opfyldt.
Uanset at rejsearrangøren havde betalt det økonomiske krav, som klageren havde fremsat i klageskemaet til Ankenævnet, ønskede klageren Ankenævnets afgørelse i sagen, da klageren ikke mente, at der var indgået et forlig med rejsearrangøren. Da rejsearrangøren havde opfyldt det økonomiske krav, klageren havde fremsat i klageskemaet, afviste Ankenævnet klagen fra realitetsbehandling. Læs hele kendelsen her. 
22-86216.03.2023Inklagedes salg af togt var en pakkerejse og indklagede var rejsearrangør.
Det følger af lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementers § 3, stk. 1, at en pakkerejse er en kombination af mindst to forskellige typer rejseydelser bestående af fx transport, indkvartering eller enhver anden turistydelse, der ikke er direkte knyttet til transport eller indkvartering, men udgør en væsentlig del af pakkerejsen. Klagerne skulle overnatte ombord på indklagedes skib under det bestilte togt. Da togtet måtte anses for at være både passagerbefordring og indkvartering, hvor indkvarteringen udgør en rejseydelse i sig selv, fandt Ankenævnet, at togtet var en pakkerejse. Ankenævnet fandt herudover, at de to dykkerkurser omfattet af købet udgjorde en turistmæssig ydelse henset til, at kurserne, som skulle foregå over en længere periode under togtet, udgjorde en betydelig værdi set i forhold til rejsens samlede pris, jf. lovens § 5. Ifølge § 5, nr. 5, i lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, anses enhver fysisk eller juridisk person, der handler som led sit erhverv, sin virksomhed, sit håndværk eller sin profession i forbindelse med aftaler omfattet af loven som erhvervsdrivende. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at det ikke er et krav efter bestemmelsen, at den fysiske eller juridiske person tilsigter en økonomisk gevinst ved driften af sit erhverv, sin virksomhed, sit håndværk eller sin profession. Ankenævnet fandt, at indklagede, der på sin hjemmeside udbyder og sælger flere togter om året, måtte anses som rejsearrangør omfattet af lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer § 5, stk. 6. Indklagede var derfor klagernes aftalepart og dermed ansvarlig over for klagerne for levering af de rejseydelser, der var inkluderet i pakkerejsen, jf. lovens § 21. Ved vurderingen lagde Nævnet bl.a. vægt på, at indklagede i både udbudsmaterialet for togtet og i mail til klagerne med bekræftelsen af købet, fremstod som arrangør. Den omstændighed, at indklagede i bekræftelsen af aftalen, havde taget forbehold for, at klagerne ved betalingen af ’køjepenge’ accepterede, at indklagedes skib hverken var rejsearrangør eller erhvervsdrivende, kunne ikke føre til et andet resultat, da loven ikke ved aftale kan fraviges til skade for den rejsende, jf. lovens § 2. Læs hele kendelsen her.
21-21907.12.2021Formidler af enkelte rejseydelser eller rejsearrangør.
Klageren havde modtaget en bekræftelse på det samlede køb af rejseydelser - flybilletter og indkvartering på hotel. Udbyderen gjorde gældende, at de var formidler af rejseydelser og aftalen om rejseydelserne derfor indgås mellem rejsekunden og fly- eller hotelleverandøren. Da klageren havde købt en kombination af to forskellige rejseydelser - flytransport og indkvartering - fra et salgssted til en samlet pris, og det i klagerens bekræftelse var angivet, at de købte rejseydelser er en pakkerejse, fandt Ankenævnet, at udbyderen af rejseydelserne var rejsearrangør af en pakkerejse og således måtte anses for at være klagerens aftalepart. Klageren medhold. Læs hele kendelsen her. 
21-59907.10.2021Pakkerejse solgt af rejsearrangør, der ikke bidrager til Ankenævnets drift.
Klageren havde ifølge den erhvervsdrivendes bekræftelse af tilmeldingen købt ”workshop/fototur” indeholdende overnatning i fælles lejlighed, kørsel i minibus og undervisning. Den erhvervsdrivende gjorde bl.a. gældende, at klageren ikke havde købt en pakkerejse, men et fotokursus, hvorfor den erhvervsdrivende ikke kunne anses for at være rejsearrangør. Da klageren havde købt både indkvartering og passagerbefordring, fandt Ankenævnet, at klageren havde købt en pakkerejse, og den erhvervsdrivende var derfor rejsearrangør.Ankenævnet realitetsbehandlede herefter sagen og fandt, at klageren var berettiget til at afbestille rejsen, og få rejsens pris tilbagebetalt, da Udenrigsministeriet i rejsevejledningen på afbestillingstidspunktet i oktober - 6 dage før afrejse -  frarådede alle ikke nødvendige rejser (orange) til rejsemålet på rejsetidspunktet i oktober 2020. Rejsearrangøren, der ikke var registreret i Rejsegarantifonden blev pålagt at betale sagsomkostninger gældende for erhvervsdrivende, ikke bidrager til Pakkerejse-Ankenævnets drift. Klageren medhold. Læs hele kendelsen her. 
20-326605.03.2021Køb var ikke en pakkerejse.
Klageren købte flybilletter til rejsemålet på den erhvervsdrivendes hjemmeside, og foretog – efter modtagelse af bekræftelsen på købet af flybilletterne på mail – via den erhvervsdrivendes hjemmeside yderligere et køb – køb af et hotelophold på rejsemailet i samme periode. Da rejseydelserne blev købt ved to bestillinger på den erhvervsdrivendes hjemmeside, og uanset at købene blev foretaget med få minutters mellemrum, udgjorde købene af de to ydelser ikke en samlet pakkerejse. Da den erhvervsdrivende ved den beskrevne bestillingsprocedure ikke på målrettet vis havde formidlet køb af yderligere en rejseydelse, jf. lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer § 4, stk. nr. 2, var klagerens køb heller ikke et sammensat rejsearrangement. Da sagen ikke omhandlede en klage over en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement, hvor den erhvervsdrivende ikke har opfyldt sine forpligtelser efter lovens § 35, havde Ankenævnet ikke kompetence til at behandle sagen. Afvist fra realitetsbehandling. Læs hele kendelsen her.
19-279825.03.2020Nævnsbehandling pga. rejsearrangørens manglende information om klageadgang.
Klageren indgav en reklamation til rejsearrangøren i september 2018. Rejsearrangøren afviste klagerens krav samme dag. I november 2019, mere end et år efter første henvendelse til rejsearrangøren, indgav klageren klagen til Ankenævnet. Da rejsearrangørens afvisning af klagerens krav i september 2018 ikke gav klageren information om muligheden for at indbringe en sag for Pakkerejse-Ankenævnet i henhold til Forbrugerklagelovens § 4, stk. 2, blev klagen realitetsbehandlet af Ankenævnet. Klageren medhold. Læs hele kendelsen her.
2016/008029.09.2016Skiskole bestilt via link fra bureauet.
Efter bestilling af skirejsen, bestilte klageren og hans medrejsende dansk skiskole til deres børn hos en dansk skiskoleudbyder ved benyttelse af et link, der var udleveret af bureauet.Uanset at klageren modtog et link fra bureauet, og at bureauets navn blev nævnt i bestillingsfasen på skiskoleudbyderens hjemmeside, fandt Ankenævnet, at klageren og dennes medrejsende burde have indset, at skiskolen blev bestilt hos en anden virksomhed end bureauet. Da skiskolen ikke var købt som en del af pakkerejse, havde Ankenævnet ikke kompetence til at behandle klagen. Sagen blev derfor afvist fra realitetsbehandling. Klageren ej medhold. Læs hele kendelsen her.
2015/016416.02.2016Indkvartering hos værtsfamilie på udvekslingsophold omfattet af lov om pakkerejser.
Da udvekslingsopholdet var købt hos en erhvervsdrivende og sammenholdt med vilkårene for rejsen og dennes pris, fandt Ankenævnet, at der er tale om indkvartering omfattet af pakkerejseloven, og at der således er tale om en pakkerejse, jf. pakkerejselovens § 2, stk. 1. Klageren medhold. Læs hele kendelsen her.
2014/017619.03.2015Klage over bortkommet bagage.
Da bureauet i dets besvarelse af klagerens reklamation 11 måneder tidligere havde henvist til dets underleverandør - bagage håndteringsselskabet, og klageren herefter vedholdende og løbende havde kontakt med underleverandøren, fandt Ankenævnet, at klageren ikke havde udvist passivitet over for bureauet. Sagen blev derfor realitetsbehandlet. Klageren havde ikke fået udleveret sin bagage ved ankomst til rejsemålet og havde heller ikke modtaget sin bagage efter hjemkomst. På denne baggrund, og under hensyn til den gene det havde været for klageren at måtte undvære sin bagage under hele ferieopholdet og på at skulle bruge tid på at kontakte bureauets lokale repræsentant herom og foretage nødindkøb, fandt Ankenævnet, at rejsen havde været behæftet med mangler, der berettigede kla­ge­ren til et nedslag i rejsens pris. Klageren delvist medhold. Læs hele kendelsen her.
2011/020324.10.2012Klagen vedrører forældelse af kompensationsgavekort. Klageren havde i forbindelse med en tidligere rejse med bureauet accepteret at modtage et gavekort som kompensation. Ankenævnet fandt derfor, at klageren ikke efterfølgende havde krav på at få ombyttet gavekortet til kontanter. Da både klagerens navn fremgik af gavekortet, og det var anført på gavekortet, at det ikke kunne overdrages til andre, fandt Ankenævnet endvidere, at klageren ikke havde krav på at kunne overdrage gavekortet til en anden person. Da klagerens navn fremgik af gavekortet, og bureauet således ikke kunne modtage gavekortet som betaling fra andre end klageren, fandt Ankenævnet, at den særlige undtagelse i forældelsesloven, hvorefter der kan aftales kortere frister for indløsning end forældelseslovens frister, ikke kunne finde anvendelse på de foreliggende gavekort, jf. forældelseslovens § 26, stk. 4. Bureauet skulle derfor anerkende, at de gavekort, der var udstedt til klageren og klagerens medrejsende hver især først var forældet efter 3 år regnet fra udstedelsestidspunktet. Klager delvist medhold. Læs hele kendelsen her.
2010/033025.08.2011Klageren havde købt købt en skibstransport med indkvartering i indvendig kahyt. Da overnatning under transport ikke er indkvartering, fandt Ankenævnet, at sagen omhandlede køb af kun skibstransport. Da klageren ikke havde købt en pakkerejse, havde Ankenævnet ikke kompetence til at behandle sagen. Sagen blev derfor afvist fra realitetsbehandling. Læs hele kendelsen her.
2010/031814.06.2011Klageren gjorde krav på at modtage kompensation i henhold til EU-forordning 261/2004 på grund af klagerens forsinkede hjemkomst. Klagerens krav blev med henvisning til § 15 i Ankenævnets vedtægter afvist fra realitetsbehandling. Læs kendelsen her
2008/012227.10.2008Passivitet.
Ankenævnets sekretariat havde afvist klagerens sag, idet sagen først ca. 8 måneder efter bureauets utilfredsstillende afslag var blevet indbragt for Ankenævnet. Klageren ønskede sekretariatets afgørelse indbragt for Ankenævnet. Ankenævnet vil efter sin praksis som udgangspunkt anse en klage, der indgives til Nævnet på dette tidspunkt for at være indgivet så sent, at klageren har mistet retten til behandling ved klagenævnet. Da klageren ikke havde angivet nogen særlig berettiget grund til den sene henvendelse til Ankenævnet afviste klagen med henvisning til vedtægternes § 8 at realitetsbehandle sagen. Klager ej medhold. Læs hele kendelsen her.
368/200716.02.2009Da klageren ikke havde angivet nogen særlig berettiget grund til, at hun først knap 3 måneder efter hjemkomst havde rettet henvendelse til bureauet, fandt Ankenævnet, at bureauet havde haft en berettiget forventning om, at klageren ikke ville forfølge sagen yderligere. Ankenævnet afviste klagen med henvisning til vedtægternes § 8, stk. 2 at realitetsbehandle sagen. Klager ej medhold. Læs hele kendelsen her.

 

Gå tilbage