Nyheder / pressemeddelelser

Dato: 16.10.17 11:31

Offentliggørelse af nye udvalgte kendelser

Pakkerejse-Ankenævnet har i dag offentliggjort 7 nye kendelser indenfor de mest almindelige sagstyper på Ankenævnets hjemmeside.

Der er tale om følgende sager:

2017/0047: Anløb i to byer som lå henholdsvis 2 og 2½ times køretur fra de byer, hvor det i udbudsmaterialet fremgik, at anløbene ville være. Rejsen var derfor behæftet med en mangel.

2017/0023: Klageren var lovet indkvartering på hoteller, men blev i stedet indkvarteret i "Casa Particulares" (små private gæstehuse). Rejsen var derfor behæftet med en mangel.

2017/0084: Der var byggestøj fra opførelse af nyt hotel på hotellets nabogrund, hvilket bureauet var vidende om, men undlod at informere klageren om inden afrejse. Rejsen var derfor behæftet med en mangel.

2017/0067: Bureauet havde ikke opfyldt sin oplysningspligt ifølge pakkerejselovens § 6, stk. 1, da de ikke havde oplyst klageren om, at de skulle fremvise original fødsels-/dåbsattest og oversættelse heraf for personer under 18 år ved indrejse til Sydafrika. Rejsen var derfor behæftet med en mangel.

2016/0341: Rejsen var afholdt i overensstemmelse med aftalegrundlaget, uanset at klageren skulle forlade hotellet før midnat, og derfor ikke kunne benytte den sidste overnatning på hotellet. 

2017/0090: Klageren blev ikke - som lovet - indkvarteret i to kahytter med dør imellem, men blev istedet indkvarteret i to kahytter på hver sin side af skibet. Rejsen var derfor behæftet med en mangel.

2017/0050: Da klagerens billetter til forestillingen var kategoriseret som billettype A, uanset at klageren blev placeret på pladser på 3. balkon, fandt Ankenævnet, at billetterne var i overensstemmelse med aftalen.

Du kan finde samtlige af Ankenævnets udvalgte kendelse her.