Nyheder / pressemeddelelser

Dato: 21.04.16 11:57

Offentliggørelse af nye udvalgte kendelser

Pakkerejse-Ankenævnet har i dag offentliggjort 6 nye kendelser indenfor de mest almindelige sagstyper på Ankenævnets hjemmeside.

Der er tale om følgende sager:

2015/0106: Formidler og arrangør hæftede solidarisk, da klageren ikke burde have indset, at formidleren overtrådte betingelserne i formidleraftalen mellem formidleren og arrangøren.

2015/0154: Bureauet havde ikke godtgjort, at minimumsforbindelsestiden var lang nok, men da klageren, uden at forsøge at nå flyet, købte nye flybilletter, måtte hver part bære halvdelen af risikoen.

2015/0158: Klageren havde påtaget sig risikoen for det nye tilbuds indhold, da klageren ved gennemlæsning, efter Ankenævnets opfattelse, ville have bemærket, at det ikke stemte overens med hendes opfattelse af bestillingen.

2015/0168: Klageren overholdt sin tabsbegrænsningspligt uanset at hun, efter afvisning fra det bestilte hotel, indkvarterede sig på et mere centralt beliggende hotel af højere standard.

2015/0199: Der var ikke tale om en mangel ved rejsen, uanset at klageren ikke havde adgang til en del af hotellet som var afbilledet i udbudsmaterialet, da klageren ikke kunne angive hvilke forhold ved indkvarteringen, som ikke havde været i overensstemmelse med beskrivelsen af hotellet.

2015/0235: Klageren havde hæveadgang, da en specialfremstillet kørestol blev beskadiget under transport til flyet før afrejsen.

 

Du kan finde samtlige af Ankenævnets udvalgte kendelse her.