Hvis klageren får medhold
Sagsgang efter Pakkerejse-Ankenævnets afgørelse
Gældende for klagesager, der er indgivet til Ankenævnet efter 1. januar 2010, hvor forbrugeren har fået helt eller delvist medhold, og hvor bureauet ikke inden 30 dage efter den forkyndte afgørelse efterlever kendelsen og udbetaler pengene til klageren, jf. lov om forbrugerklager, nr. 73 af 26. januar 2010.
Sagsomkostninger
I de sager, hvor klageren får medhold, vil bureauet blive pålagt sagsomkostninger. Læs mere herom under "Sagsomkostninger"
Forkyndelse
Når Pakkerejse-Ankenævnet har afsag kendelsen, skal denne forkyndes over for bureauet.
Dette sker ved, at der sammen med kendelsen sendes en genpart, som bureauet skal underskrive og returnere til Ankenævnet inden 8 dage fra modtagelsen.
Såfremt bureauet ikke returnerer den underskrevne genpart inden fristens udløb, vil kendelsen blive forkyndt over for bureauet ved stævningsmand.
Bureauets efterlevelse af kendelsen
- Bureauet meddeler ikke Ankenævnet inden 30 dage fra forkyndelse, at bureauet ikke ønsker at efterleve kendelsen:
Den forkyndte kendelse kan herefter tvangsfuldbyrdes ved fogedretten, jf. forbrugerklagelovens § 4 c.
Hvis Ankenævnet får meddelelse fra forbrugeren om, at denne ikke ønsker at indbringe sagen for fogderetten offentliggører Ankenævne bureauet på smiley-listen. Find Smiley-listen her. - Bureauet meddeler Ankenævnet inden 30 dage fra forkyndelse, at bureauet ikke ønsker at efterleve kendelsen:
Bureauet og klageren kan herefter beslutte at få kendelsen indbragt for domstolene.
Offentliggørelse på smiley-listen
Pakkerejse-Ankenævnet offentliggør her på hjemmesiden en liste over de rejseudbydere, som ikke efterlever Ankenævnets kendelser. Find smiley-listen - her.
Såfremt en kendelse er indbragt for domstolene, må navnet på rejsebureauet ikke offentliggøres, førend der foreligger endelig dom i sagen.
Hvis kendelsen efterleves efter, at rejsebureauets navn er offentliggjort på smiley-listen, vil oplysningerne om bureauet blive slettet fra listen igen.

